Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læringsmiljøer i uderummet udvikler børns læring om udeliv

Udeliv og hele udedage er et fast koncept i Sandgården

Vi er udendørs alle dage, hele året rundt. Det kan være aktiviteter eller leg i mindre grupper ligesom det kan være hele børnehaven udenfor på samme tid.

Vi har forskellige legeredskaber som appellerer til, at børnene får brugt alle deres sanser.

Der er ligeledes etableret forskellige læringsmiljøer med fokus på leg og eksperimenterne aktiviteter. Vi har eksempelvis forskellige områder og remedier til rollelege og mulighed for at lære om dyr og insekter på legepladsen, ligesom der er mulighed for at lege uden at legen bliver forstyrret af andre.

Hver mandag har vi udedag i børnehaven. Det betyder at børnene opholder sig udendørs hele dagen, og der bliver tilrettelagt forskellige pædagogiske aktiviteter og lege.

Inspiration fra De Grønne Spirer

De grønne spirer fra Friluftsrådet er en stor inspirationskilde i institutionen. Det betyder at vi har en bevidst tilgang til at arbejde med natur og udeliv i hele institutionen.

 Vi har eksempelvis insekthoteller opsat på legepladsen ligesom børnene hjælper med at plante blomster, passe vores køkken og urtehave samt deltager i tilberedelsen af vores hjemmedyrkede mad. 

Vi arbejder ligeledes med at skabe nysgerrighed hos børnene overfor insektlivet. Det gør vi for eksempel ved at være undersøgende sammen med børnene, når de finder krible krable dyr, ved at have sommerfugle larver i terrarie om foråret, som udvikler sig til sommerfugle eller ved at tilrettelægge særlige forløb om dyrene sammen med børnene.

Læringsmiljøer også i udelivet

Læringsmiljøerne er også i uderummet tilrettelagt, så børnene kan lege, eksperimentere og danne relationer.

Der er rig mulighed for, at børnene i små relations grupper kan lege rolle lege både de klassiske far, mor, børn lege men vi har også dinosaurusser til leg i sandkassen, et fedt cykel område i både børnehaven og vuggestuen, hvor børnene kan cykle og lege rolle lege ud fra det, og små områder hvor man kan lege i fred for andres leg. Vi har bålhytte og et udeværksted, hvor der kan eksperimenteres og arbejde fordybet.

Pædagogerne er deltagende i legene og guider børnene der, hvor der må opstå behov for dette.

Se her et videoklip fra vores legeplads (åbner i YouTube).