Aldersopdeling i børnehaven
Aldersopdeling af børnene i børnehaven sker, fordi vi finder det værdifuldt, at børnene får udviklingsmuligheder, som svarer til det alderstrin og det udviklingsniveau de er på. De får en oplevelse af at kunne mestre de voksnes krav og forventninger til dem, ligesom de har andre børn på samme udviklingsniveau, som de kan spejle sig i og lære af.
De 3-4 årige er inddelt i to teams. Hver team består af 2 stuer og 4 små grupperum. Her vil der være mulighed for både alders relatererede aktiviteter ligesom der kan laves små grupper afhængig af interesse, legemønstre, særlige fokuspunkter mv.
Navnene på stuerne er på nuværende tidspunkt.
- Søstjernerne (årgang 19)
- Krabberne (årgang 18)
- Goplerne (årgang 18)
- Muslingerne (årgang 20)
- Rokkerne (årgang 17)
Aldersintegration i vuggestuen
Aldersintegration betyder, at børnene er fordelt ud i vuggestuen uafhængig af alder. Børnene lærer af hinanden og er rollemodeller og inspiratorer for hinanden.
Navnene på stuerne er på nuværende tidspunkt:
- Blæksprutterne
- Søhestene
- Skildpadderne
- Vandlopperne
Fælles garderober for alle børnene
Børn lærer af og hjælper hinanden, er nøgleordene bag fordelingen af børnene i vores garderober. I garderoberne er børnene derfor fordelt uafhængig af alder. De ældre børn hjælper de yngre børn med tøjet eller støvlerne, der driller. De yngre børn inspirerer hinanden til eksempelvis renlighed eller har et fællesskab omkring det at gøre sig klar til middagsluren.
Øvrige lokaler i brug til leg og læring
Leg og læring foregår alle steder i Sandgården. Vi inddrager alle rum også salen og det pædagogiske køkken til leg og læring. Da vi vægter de små grupper, er det vigtigt for os, at børnene også via de fysiske rammer har mulighed for fordybelse og for at afskærme sig fra forstyrrelser fra de andre børn. Det gør vi ved, at børnene benytter alle rummene til leg og læring.
Før skolebørnene er på en stue for sig. Her er der fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse med aktiviteter, som er målrettet førskolefærdigheder. På denne stue er der ligeledes samarbejde med naboinstitutionerne og Sofiendalsskolen.
Indretningen på stuerne skifter afhængig af, hvilke læringsmiljøer vi er optaget af. Der kan derfor i perioder være et stort konstruktionsområde med LEGO, mens der i andre perioder kan være dukkekrog eller butik det samme sted.
Kunst i Sandgården
Spændende udsmykning med kunst har været en prioritet i tilblivelsen af institutionen. Der er er ophængt kunst i lyskasserne ved ovenlysvinduerne i fingarderoberne i både børnehaven og vuggestuen. Kunstværkerne er udformet og ophængt, så de fremstår som en naturlig del af rummet. Værkerne er udført af en lokal kunstner og har sit udspring i de fire elementer jord, ild, luft og vand.